For Hardy Brix er mødet med den arktiske natur blevet en forløsning, der har sat sig spor i hans malerier på forskellig vis. De skarpe former blev blødt mere op og formatet blev løst op fra næsten udelukkende højformat til også at omfatte bredformatet og en ny form for malerisk energi har bredt sig fra akvarellernes skitseagtige oplevelser til oliemaleriernes gennemarbejdede abstraktioner.

Akvarellerne indeholder i modsætning til oliemalerierne en umiddelbarhed og ikke mindst lethed, der giver en helt anden spontan oplevelse i mødet med dem. De er lettere at gå til, også fordi de er mindre, hvilket blandt andet skyldes, at der sket en yderligere forenkling i behandlingen af motiverne. Vi er tættere på Brix egen sanselig oplevelse midt i naturen, han sidder faktisk og maler på skibsdækket mens båden nærmer sig landet. På nogle akvareller fra bl.a. turen til Antarktis i 1999 har regndråber og havsprøjt blandet sig med maleprocessen og fastholdt øjeblikkets vilkår på en særlig smuk, intens og autentisk måde. På turen i 2001 oplevede han temperaturskift så malingen frøs til is, således al vejrliget har afsat sine isblomster direkte i malerierne. Hardy Brix viser med akvarellerne, at han fastholder såvel sin indre psykologiske spændvidde såvel som sin ydre kunstneriske, da akvarellerne er genspejlinger al virkelige landskaber i det øjeblik de skabes, mens oliemalerierne er gennemkonstruerede kompositioner af farve og form. Fælles for billederne er fraværet af tale, det er som mødet med de arktiske urlandskabers barske virkelighed lur Brix fjerner sprogets variation af ord ug metaforer og i stedet skaber tavse kølige billeder af en verden, hvor civilisationen ikke hører hjemme.