Birgit Hessellund skriver om Hardy Brix
 


Hardy Brix henter sine vældige landskabsindtryk fra fjernere egne. For han går til yderligheder rent geografisk, og nedfælder sine indtryk fra verdens ende hvor den høje himmel møder hav og land uden forstyrrende bagateller som mennesket og dets indgreb i naturen. Det er det uberørte landskab, i forhold til hvilket mennesket blot er et fnug, der let forsvinder med et enkelt pust. Her ved verdens udkant sættes tingene i rette perspektiv, og naturen sætter sig igennem i al sin storladenhed. Lærredet er et erindringsbillede, malet i det fredelige Danmark, men udkrystalliseret af indtryk fra tidligere studierejser til Svalbard, Grønland og Antarktis.

Det arktiske landskab er komplekst opbygget i en kølig farveholdning og i tynde lag med spartelen som værktøj. Hardy Brix arbejder med så tyndflydende oliemaling, at han mere end en gang har måttet have det store lærred ned i vandret stilling på gulvet for at kunne styre farven. Det er et tålmodighedsarbejde, hvor billedrummets dybde ikke opstår ved centralperspektivisk opbygning, men netop gennem de mange laserende lag.

Skønt billedet bygger på tidligere værkers farveholdning, arbejder Hardy Brix uden forudgående skitser, men i en stadig dialog med billedet selv,- hvor vil det hen? Det er en langsom proces, der kan kræve gennemgribende indgreb, når billedet ellers lige var ved at tage endelig form. Men det kan være nødvendigt for at bevare energien i billedet.

maj 2003
Birgit Hessellund
Museumsinspektør