Birgit
Hessellund skriver om Hardy Brix
H ardy Brix henter
sine vældige landskabsindtryk fra fjernere egne. For han går til
yderligheder rent geografisk, og nedfælder sine indtryk fra verdens ende
hvor den høje himmel møder hav og land uden forstyrrende bagateller som
mennesket og dets indgreb i naturen. Det er det uberørte landskab, i
forhold til hvilket mennesket blot er et fnug, der let forsvinder med et
enkelt pust. Her ved verdens udkant sættes tingene i rette perspektiv,
og naturen sætter sig igennem i al sin storladenhed. Lærredet er et
erindringsbillede, malet i det fredelige Danmark, men udkrystalliseret
af indtryk fra tidligere studierejser til Svalbard, Grønland og
Antarktis.
Det arktiske landskab er komplekst opbygget i en kølig
farveholdning og i tynde lag med spartelen som værktøj. Hardy Brix
arbejder med så tyndflydende oliemaling, at han mere end en gang har
måttet have det store lærred ned i vandret stilling på gulvet for at
kunne styre farven. Det er et tålmodighedsarbejde, hvor billedrummets
dybde ikke opstår ved centralperspektivisk opbygning, men netop gennem
de mange laserende lag.
Skønt billedet bygger på tidligere værkers
farveholdning, arbejder Hardy Brix uden forudgående skitser, men i en
stadig dialog med billedet selv,- hvor vil det hen? Det er en langsom
proces, der kan kræve gennemgribende indgreb, når billedet ellers lige
var ved at tage endelig form. Men det kan være nødvendigt for at bevare
energien i billedet.
maj
2003
Birgit Hessellund
Museumsinspektør |
|