Hardy
Brix har siden 1998 koncentreret sit maleriske arbejde om en
arktisk motivverden, som han
har opsøgt på rejser til øgruppen Sval-bard i
Ishavet, Grønland og Antarktis. Stillet
overfor Hardy Brix’s arktiske landskaber kan
ingen undgå at fornemme intensiteten i dén dybt
personlige dialog, manden fører med sin motivverden.
Egenarten og originaliteten i disse billeder
er deres udstråling af ægthed, af noget autentisk
selvoplevet, af mentalt nærvær, kort sagt
af Hardy Brix. Han er så opfyldt af det, han har
for øje i naturen, og samtidig så fuldt og helt til
stede i sin maleriske fortolkning af det, at hans
værker bliver sindbilleder i ordets bogstave-ligste og
oprindeligste betydning, d.v.s. sjælelandskaber, spejlinger af
malerens eget indre univers.
Den bærende pointe er med andre ord, at
kunstneren finder og genkender sider af sig selv
i den arktiske natur og at disse landskabs-billeder bliver
en art mentale selvportrætter.
Hans kunstneriske opdagerfærd
udi den arktiske verden er
tillige en opdagelsesrejse ind i sindets land,
en udforskning af fjerne og ugæstfrie regi-oner i
selvet. Billederne vidner umiskendeligt om,
hvorledes han føler fascinationen ved det, han
møder derude i ødemarken, som den bærende,
kunstnerisk igangsættende stimulus. Ikke
fordi han - som en anden turist i det frem-mede -
bare finder det, han ser, betagende i al dets
storladne barsked, magt og vælde , men derimod fordi han her
møder og genkender noget af
det, han søger, nemlig væsentlige sider af sig selv.
Hardy Brix: Grønland. 2001.
Olie på lærred, 220 x 345 cm. Tilhører kunstneren.
I
kraft af denne intense oplevelse af at genkende sig
selv i den arktiske motivverden er han i
stand til at male vidunderlige, på én gang kolo-ristisk fint
nuancerede og alligevel „minimalis-tisk" enkle
akvareller in situ. Disse små arktiske „selvportrætter"
hjemføres som støtte for det efterfølgende
arbejde med større, ofte monu-mentale, oliebilleder
i atelieret. I atelieret er det dog
først og fremmest erindringen fra rejserne, d.v.s.
den i sindet lejrede motivoplevelse, der danner
det bærende arbejdsgrundlag. Han maler sig
med andre ord ind på den samme genken-delse af
sig selv i det enkelte billede, som han tid-ligere har
erfaret i mødet med det arktiske land-skab, han
skildrer i det. Arbejdet i atelieret bliver dermed
er art opfølgende parallelproces, en kunstnerisk
fortolkende „gentagelse", af den op-rindelige oplevelse
i naturen. I arbejdet med de større
malerier sker der i sagens natur en langt større
differentiering af former og farver end tilfældet
er i de små og enkle akvareller.
Det arktiske landskabs
mangeartede form- og farvekomponenter
udsættes i atelieret for en mere
intensiv „nærlæsning", det større billedfor-mat bringer
et næsten i det uendelige varieret register
af jordfarver, gråtoner, grønne og blå nuancer
til udfoldelse i den lagvise farveopbyg-nings mere
eller mindre æteriske væv af lasurer, hvormed
kunstneren giver sin abstraherende fortolkning
af himmel og hav, landskabets at-mosfærisk slørede
is- og klippeformationer o.s.v.
Koloritten i Hardy Brix’s
arktiske urlandskaber virker
bemærkelsesværdigt homogen i kraft af de
fint samstemte farver, der får hans billeder til at
fremtræde påfaldende afdæmpede, helt uden skingre
eller afstikkende højrøstede dissonanser. Værkerne
kommer dermed både til at vidne om den
tavshed, der råder over polarlandskabets vidder,
og om den stilfærdighed, der præger denne
sympatiske kunstners seriøse tilgang til sit
kunstneriske anliggende ; - men der er jo også tale
om to sider af samme sag!
Finn Terman
Frederiksen
museumsleder
Hardy Brix: Antarktis. 2001.
Olie på lærred, 125 x 220 cm. Tilhører kunstneren.
Se
udstillingen |