Hardy
Brix har i en årrække i stedet formået at fange oplevelsen i
sine akvareller,
i en diskret og søgende bevægelse ind i
den arktiske natur. Her er den arktiske stilhed,
men også den rugende voldsomhed, opfanget
og fortalt videre uden krav på ejerskab,
men i en afmålt respekt for dimesionerne
og vores egen plads i balancen.
Denne gang har Hardy taget en gruppe
rejsefæller med i sin beretning; animeret dem til at dele deres
oplevelser fra Svalbards farvande og fjelde med os. Derfor får
vi også
fotografens version af Longyearsbyens
stoiske brutalisme, finurligt udforskende iskrystaller og andre
markante aftryk af Svalbards forunderlige tidløshed.
Tak til Hardy Brix; det kræver vedholdende
energi og mod på én gang at insistere på det arktiske og på at
udtrykke sig så fintmærkende og bevægende.